Superbest (Tidligere Dreisler)
er vort foretrukne indkøbssted.
Slagtermester Torben har altid fantastisk kød i en hel suveræn kvalitet.
Frikadellemor Birgit har altid et godt tibud fra delikatessen.
Kassedamen Annette er altid god for en frisk bemærkning.
Grønsagsdamen har også altid et stort udvalg af friske og sjove grønsager.
Selv kaldes vi for "Drengene". Et par velvoksne drenge må man nok sige på 67 og 73 - vægten - ja, den snakker vi ikke om.
FØTEX
Der kan man også handle med fordel.
Men man skal passe på sin pung. Det er "Lommetyvenes Paradis"i.
Jeg har foreslået FØTEX, at de skal sætte et advarselsskilt op, men det vil de ikke. Så VI kommer ikke mere, uden at vi har puttet vor pung meget langt væk.
God vinafdeling. Flotte grønsager og flink betjening. Men efter ombygningen kan vi ikke lide at komme der mere - og slet ikke efter tyveriet af min pung. De har fjernet deres dejlig cafetaria og erstattet det med noget caféagtigt pjat, som vi ikke kan bruge til noget som helst. Desværre.
Henrik Eriksens boghandel (Nu Arnold Busck)
Der får man en rigtig, rigtig god betjening. De skaffer simpelthen alt hjem, og så er de alle sammen så flinke og hyggelige. Jeg vil gå så vidt, at jeg kalder dem: BBB = Byens Bedste Boghandel.
Men den er desværre lukket nu.
Igen
Det er Kræftens Bekæmpelses Genbrugsbutik.
De har rigtig mange gode ting til rigtig lave priser, og så får man oven i handelen en rigtig god og hyggelig snak derinde.