 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
San Marco.
Fantastisk mad til meget billige priser. Jyllands Posten har givet spisestedet 6 stjerner:
******
Jeg bliver desværre nødt til at rette på min anmeldelse.
Maden er ikke helt, som den var før i tiden. Forretten, der var noget med kalkun, var så tør og så gummiagtig, at det ikke var en særlig god oplevelse.
Hovedretten levede slet ikke op til beskrivelsen, der var angivet på menukortet. Der stod, at der var 4 slags fisk på tallerkenen, der var kun tre. Men ellers var retten OK!
Vinen var på det nærmeste udrikkelig.
Ud fra vore sædvanlige bedømmelse, får maden kun 2 "Gudinder" ud af 5 mulige. Lokalerne kun 3 ud af 5 mulige, mens serveringen får 4 ud af 5 mulige.
Det er gået ret så meget tilbage for stedet.
China House.
Fantastisk godt spisested med meget moderate priser og en meget, meget venlig og hurtig betjening og en utrolig hyggelig atmosfære.
Chevrolet Kroen i Fonnesbechsgade.
Det er ikke så flot et sted, som det var i starten. Serveringen virker noget tilfældig, lokalerne er efterhånden noget derangerede, men maden er skam god nok. Men det er ikke stedet, hvis man vil have en virkelig god helhedsoplevelse.
"Fiasko" i Fonnesbechsgade.
Det er lidt af et vovestykke at kalde en nyåbnet restaurant for "Fiasko". Det ville svare til at kalde et nyt skib for "Titanic".
Men tag ikke fejl.
Restauranten har som motto: "Livet er en succes!"
Og det var vort første besøg på restauranten så sandelig også. Pragtfuld gourmet-mad serveret meget professionelt i flotte lokaler.
Og til særdeles rimelige priser.
Og hvad kan man så ønske mere?
Vores sædvanlige pointssystem går fra 1-5 stjerner henholdsvis for maden, lokalerne og betjeningen.
Og det bliver i alle tre kategorier 3 klingende rene 5 taller. ***** Det kan ganske enkelt ikke gøres bedre.
Bordbestilling anbefales på telf.: 97 10 03 10
Brasseriet i Skolegade.
Det er et hyggeligt spisested med god mad, gode vine og en dejlig betjening og en hyggelig atmosfære. Stedet kan absolut anbefales til andre, der vil spise godt og hyggeligt.
Café Poulsen.
Skønt jeg ikke er særlig meget til caféer, så er dette et glimrende spisested. Men det nok mere for de lidt yngre, end for modne mennesker.
Der er lidt for meget "Caffelatte og mobiltelefon-stil" over stedet.
Men maden var fortræffelig.
"Vores Restaurant" v/ Banegården i Herning
Det er et glimrende spisested med dejlig mad, hyggelig atmosfære og hurtig og professionel betjening. Vi var der "Mortensaften", hvor vi fik andesteg, der både var sprød, mør og saftig. Og der var alskens tilbehør til og der var nok af det hele. Efter anden fik vi risalamande med kirsebærsauce til. Pris 148 kroner. Det er da til at forstå. Fire stjerner ud af fem mulige.
* * * *
O
g fem stjerner er det nærmest helt umuligt at få.
El Maestro
Det er en forholdsvis nyåbnet restaurant i Østergade i Herning beliggende lige overfor Herning Folkeblad.
www.elmaestro.dk
Det er et helt fortræffeligt spisested, hvor vi gav 5 stjerner for interiøret, 5 stjerner for maden, og 4 stjerner for betjeningen, der lige lavede et par små fodfejl.
Man kan højst få 5 stjerner, så det er en helt usædvanlig høj bedømmelse.
Maden var helt i top. Den var mexikansk, og menukortet var meget omfattende. Vinkortet var også helt i top med meget for enhver smag og pengepung.
Interiøret var ganske enkelt fantastisk.
Stemningen var helt i top.
Selv priserne var yderst behagelige.
Det er et spisested, der absolut kan anbefales til selv det mest kræsne publikum. Det bliver et af vores foretrukne spisesteder i al fremtid. Vi har lige været der igen - og standarden var den samme.
Ravello, Østergade 29, Herning.
Vi har nu efterhånden rigtig mange gange besøgt den italienske restaurant Ravello i Østergade i Herning og alle gangene med stor succes.
De har et meget velassorteret menukort med et utal af skønne italienske retter.
Vi giver points fra 1-5 i følgende kategorier: Maden, betjeningen og lokalerne.
3 gives for det forventelige, 4 for det virkelige gode og 5 for det helt ovenud fantastiske.
2 gives for det mindre gode og 1 for det helt elendige.
Her er så bedømmelsen af Ravello.
Maden får en helt klar 5'er.
Betjeningen får klart en meget stor 4'er.
Lokalerne får også klart en meget stor 4'er.
Alt i alt en utrolig flot bedømmelse.
Stedet har åbent hele dagen både til frokost og aften. Priserne er i forhold til madens høje kvalitet i den absolut rimelige ende.
Det anbefales at bestille bord til aftenarrangementer, da Ravello er meget populær.
Stedet anbefales på det varmeste.
Cafe Fry i en smuk gårdhave i Herning
Efter at have været ejet af en kvinde, der kaldte sine herningensiske kunder for "Bonderøve", har stedet nu fået en ny ejer, der er fra Bosnien. Nu skal jeg da rigtignok love for, at stedet er forandret.
Maden får 4 stjerner ud af 5 mulige.
Betjeningen får også 4 stjerner ud af 5 mulige.
Lokalerne, der nok mere tiltaler de unge, får kun 2 stjerner ud af 5 mulige.
Det er det, jeg vil kalde "Rå værkstedsstil" med synlige ventilationsrør i loftet, metallamper og betongulv. Ikke lige min stil. Men der var rent og pænt og så var der tilmed to charmerende "Oldemorhjørner".
I godt vejr kan man sidde udenfor i den meget smukke gårdhave
På grund af madens høje kvalitet og kvantitet og det meget høje betjeningsniveau vil jeg absolut anbefale stedet til alle aldersgrupper.
Det er lidt svært at finde. Adressen er i Bredgade lige overfor Café Poulsen og ind gennem en smal smøge.
Prøv det - og du vil FRY'de dig
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
I sku' tage og prøve - det er smadderlet.
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|