Da Tjørring Skole fejrede sit 100 år jubilæum, lavede jeg en sangbog til denne lejlighed. Men den blev naturligvis ikke brugt, da Tjørring Skole hader mig.

Og så er der jo også lige den med "Profeten og fædrelandet"!

Men her kommer 8 af sangene altså.

Mel.: Efterårsblæst (Højskolesangbogen nummer 343)

Vi sad så der med undren i vort sind
og fik fortalt om paradiset have,
hvor Adam med sin Eva luktes ind
og fik det hele som en herlig gave.

Vi slugte hele den legende råt,
og tro’de på hvert ord, der blev os givet.
Men senere, så var det altså blot
en god forklaring på en start på livet.

Så Adam med sin Eva var et flop,
nu er de bare skygger på vor himmel.
Alligevel si’r tanken ikke stop,
men blander sig i videnskabens vrimmel.

Jørgen Jørgensen - Februar 2007

--------------------------------------------------------------------------

Mel.: Nocturne (Højskolesangbogen nummer 550)

Mindernes væld
myldrer fremad,
medens vi sidder blandt venner i flok.
Når vi i kvæld
drager hjemad,
måler vi ud på tommernes stok.
Det var en tid,
hjertet gemmer,
som vi fandt frem mellem tankerne væld.
Ungdom og strid
vi fornemmer.
Blev det fortjeneste - eller til gæld?

Blev det succes?
Eller ikke?
Men livets skole fik lært os om det.
Hvad blev det te’?
Lad det ligge,
for her i aften vi facit kan se.
Nu er der fest
med "De gamle",
som jo er kommer trods modgang og strid.
Og det er bedst
her at samle
lyk’lige minder om henfaren tid.

Jørgen Jørgensen - Februar 2007

--------------------------------------------------------------------------

Sang til receptionen den 18. november 2007

Mel.: Morgenens grålys (Højskolesangbogen nummer 550)

Hundrede år er nu rask skredet hen,
her nu den 18. november.
Men første dag er der ingen - simpelthen -
der li’ på dagen her remember.

Skolen fik børn, som så atter fik børn,
sådan skred tiden hen for skolen.
Den har med alle jo tagen mangen tørn,
og alle vandred’ ud i solen.

Nogle fik lærdom til højere job
nogle fik kun en del af pundet
Men når på dagen vi tæller alting op,
blev ingen dog for lette fundet.

Alle fik plads i vort samfund, vi så,
alle blev brikker her i livet.
Nogle blev store, mens andre blev lidt små.
Det er en sag så ganske givet.

Hundrede år - så er alting nok glemt -
men det var Tjørring skole ikke.
Da nu vor skole jo er en smule klemt,
skal den et andet sted blot ligge.

Vi håber ånden fra hundrede år
vil flytte med, når skolen flytter.
Vi ved om alting - mens næste sekel går,
at skolen liv og sjæl skam nytter.

Jørgen Jørgensen.

--------------------------------------------------------------------------

Mel.: Psalt (Højskolesangbogen nummer 25)

Vor gamle skole fejrer jubilæum,
og derfor skal den have et tedeum.
En kærlig lovsang for sit lange virke
i grønne bøges ly
i kanten af vor by
ved sognets kirke.

Den præget har en masse unge sjæle,
og den gav tanken mål og munden mæle.
Det bløde ler blev formet blidt af hænder,
som nænsomt la’ en bund
på drejeskiven rund -
hvor smukt det ender.

Hvert lille barn fik meget kundskab givet,
som gav dem alle rigtig start på livet.
Hvad man i barndomstiden kærligt nemmer -
det si’r et gammelt ord,
hvorpå vi alle tror -
man aldrig glemmer.

Når disse sjæle ud i verden vanker,
så ligger skolen end i deres tanker.
Så ønsket fra os alle derfor bli’er,
hvor skolen end bli’r lagt,
at holde sikkert vagt
end i årtier.

Jørgen Jørgensen - februar 2007

--------------------------------------------------------------------------

Mel.: Nu regner det så stille (Højskolesangbogen nummer 148)

Jeg husker timeplanen med meget tidligt start
om sommeren så started’ vi klokken syv - så klart.
Mens dagen langsomt kortes med timers interval,
så blev det klokken 8 og sener’ 8½.

Jeg husker dansk og regning og engelsk - ja og tysk,
men det var meget vansk’lig, da alle snakked’ jysk.
Men bedst af alle timer, var timerne med sang,
hvor skrappe lærer Nielsen fiolens bue svang.

Vi lærte danske sange om sprog og fædreland,
om bøgen i det grønne og om den danske strand.
Om Gud og himmerige, om tro og kærlighed
og håb og strid og sejer og ungdom skulderbred.

Vi er det land i verden, der har en sangskat størst,
og det har i mit hoved’ sig prentet allerførst.
Når alle ting er borte, og alt er gå’t i svang,
så husker jeg nok stadig på min bog: "Den danske sang"!

Jørgen Jørgensen - februar 2006

--------------------------------------------------------------------------

Festsang i anledning af
Tjørring Skoles 100 års jubilæum

Mel.: Forårsskibet

Alle sekunder bliver til minutter,
som bli'r til døgn, når dagen slutter.
De bli’r til år, mens klokker kimer,
og det gi’r mange skoletimer.

Alle de kære unger så man vandre
ind gennem døren med andre.
Op ovenpå dem trappen bringer,
først var der Ninna - derpå Inger.

Derpå så kom de næste mange klasser,
både for nørd såvel som spasser.
Men uanset hvad vi fik givet,
vandred’ vi alle ud i livet.

Her er vi nu i aften samlet sammen,
og der er både fryd og gammen.
Skønt vi var med kun et decennium,
blev vi en del af det centennium.

Hundrede år vi fejrer her på dagen,
og det er for de fleste sagen.
Men skønt at hundredåret slutter,
fik vi kun del i få minutter.

Men de minutter for os meget gælder,
de for os alle meget tæller.
For vi blev rustet godt til livet,
som blev os alle gratis givet.

Jørgen Jørgensen.

--------------------------------------------------------------------------

Mel.: Til glæden (Højskolesangbogen nummer 86) 

Blomsterfloret i den grønne eng
med hver lille solgul kabbeleje,
kornblomst i hver frodig grøfteseng
gav vor gamle lærer os i eje.

Gul ranunkel, kløver hvid og rød,
vejbred, kørvel vild langs alle grøfter,
mælkebøtten med dens gule glød -
som bebuded’ som’rens gyldne løfter.

Små mariehøns i prikket dress,
guldsmed, sommerfugl og hver en bille,
og om bondemandens gule læs
han fortælle meget gerne ville.

Vi fik lært om solsort og om gøg,
og om stær og spurv og flygtig svale.
Dét med gøgen var jo ingen spøg,
vi på den blev faktisk meget gale.

Hver en lille blomst og hvert et dyr,
fik vi præget ind i vore sanser.
Det var som et pragtfuldt eventyr,
som vist aldrig nogensinde standser.

Jørgen Jørgensen - februar 2007

--------------------------------------------------------------------------

Mel.: Godmorgen lille land (Højskolesangbogen nummer 30)

Om Gorm den Gamles tid
og Dronning Thyras Dannevold
vi lærte jo med flid
og slugte hver en tale.
I Danmarks hedenold
gav vi os ganske hen i vold.

Om Harald Blåtands dåd
med Jelling Højes store sten
vi started’ Danmarks tråd
og fulgte den i tiden.
Vi på den grønne gren
os alle følte hver og én.

Til Christian Firtals flid
med Rundetårn og Børsens hus
vi måbed’ hver en tid
og så den gamle konge
med sten i blæstens sus,
og med cement og perlegrus.

Kong Christians morgenridt
betog os alle hver især.
Skønt landet ej var frit,
så red den stovte konge,
og vidned’ for enhver:
"Tysken har ikke sejret her!"

Vi med historiens fejl
så storhedstid i Dannevang,
fra Skjold med agterspejl
til Frederik den 9.
Vi mindes dog den gang,
her i historiens mindesang.

Jørgen Jørgensen - februar 2007

--------------------------------------------------------------------------

Vise til Gullestrup kirkes 10-års fødselsdag

Mel.: Juletræet med sin pynt

Du har fødselsdag i da’,
derfor skal en sang du ha’.
Du er lige blevet 10,
og vi kan dig alle li’.
Derfor vil vi gå i gang
med din ganske egen sang.

Man kan tjene Gud i dig,
og få hjælp på livets vej.
Der er sang og god musik,
det er da en herlig skik.
Biblens evangelium
lyder i dit hvide rum,

Man kan også blive døbt,
og i dåbens vand bli’ svøbt.
Derved får man Gud til Far,
og han Søn til Bror - sågar.
Og velsignelsen man får
samt et kraftfuldt Fadervor.

Legestue med musik,
klarer Lone ret så kvik.
Mini, Midi-konfirmand,
man skam også finde kan.
Og som Maxi vi til slut
ser hver pige og hver gut!

Når en mand og kvinde så
vil ha’ gyldne ringe på,
kan de også få attest
her hos Kirsten - ja, din præst.
Også Adam klarer alt,
det må vi da ha’ fortalt.

Wyke klarer din musik,
dertil er han faktisk kvik.
Han koncerter lave kan,
dertil er han dagens mand.
Også kor af flere slags
klarer organisten vaks.

Og Maria, Nikolaj
hjælper salmerne på vej.
De kan ta’ det høje C -
Gud ske lov og tak for det.
Og når druesaft vi får,
ud med brødet begge går.

Så’r der Lars, som vi kan li’
og han står dig trolig bi.
Når der bruges skal vikar,
Lars så flot blot tjansen ta’r.
Fra hans have han så net
arrangerer hver buket.

Man kan finde ro i dig
på en meget stresset vej.
Man kan tænde lys - ja ja -
for de folk, man holder af.
Dagens stress og dagens jag,
kan i dig man lægge af.

Når engang at livets leg
slår i sandet så sin streg,
kan man også komme her
- med lidt hjælp fra én og hver - .
Og så får man gode ord,
trøst - og derpå håbets jord.

Hermed slutter vi vor sang,
mellem kagebord så lang.
Men forinden det er slut,
får du li’ en høj salut:
Du skal "længe leve" - ja
med et meget højt HURRA.

Sommerferiesang til Tjørring Skole fra en gammel elev.

Mel.: Vi vil plante et træ

Nu er ferien på vej, vi skal snart holde fri,
for skolen lukker sin dør.
Og skoletasken bli’r gemt i den mørkeste krog,
det’ bare lige det den gør.

Snart så venter måske sommerlejr,
måske en tur ud til vandet.
Måske bli’r det hos bedstemor,
der bor ude på landet.
Nu er ferien på vej, vi skal snart holde fri,
for skolen lukker sin dør.
Og skoletasken bli’r gemt i den mørkeste krog,
det’ bare lige det den gør.

Måske tager vi på chartertur
måske en tur til Tyrkiet.
Eller også til Legoland,
bare så vi ka’ li’et.
Nu er ferien på vej, vi skal snart holde fri,
for skolen lukker sin dør.
Og skoletasken bli’r gemt i den mørkeste krog,
det’ bare lige det den gør.

Måske tager vi på bondegård,
med grise, køer og heste.
Måske bliver det sommerhus,
for det er jo det bedste.
Nu er ferien på vej, vi skal snart holde fri,
for skolen lukker sin dør.
Og skoletasken bli’r gemt i den mørkeste krog,
det’ bare lige det den gør.

Der er masser af ting man kan,
man kan også bli’ hjemme,
men en ting lige her i dag,
må vi slet ikke glemme:
Nu er ferien på vej, vi skal snart holde fri,
for skolen lukker sin dør.
Og skoletasken bli’r gemt i den mørkeste krog,
det’ bare lige det den gør.

Nu er ferien på vej, vi skal snart holde fri,
for skolen lukker sin dør.
Og skoletasken bli’r gemt i den mørkeste krog,
det’ bare lige det den gør.

Digtet den 13. maj 2008 med ønsket om en god sommerferie fra Jais Mørk. (Alias Jørgen Jørgensen)

Men den blev ikke brugt.

---

Juleferiesang tilegnet Tjørring Skole

Mel.: Julelys på gaden.

Juleferien står for døren,
vi har alle ferie nu for Søren.
Skoleklokken ringer nu for sidste gang i år,
og vi alle sammen glade nu fra skole går.
Og derhjemme venter juletræet, som vi får,
og som meget snart i vores julestue står.
Og i køknet er der sikkert juleknas og slik,
og måske så snupper vi et lille stykke - ikk?
Derfor er det bare med at komme hjem
og få fundet vores nissehuer frem.

Juleferien står for døren,
vi har alle ferie nu for Søren.
Og i skabet ligger mange julegaver gemt,
vi har måske også på de mange pakker klemt.
Og i nogle dage bliver Tjørring Skole glemt,
for vi tænker alle sammen mest på spøg og skæmt
Der er julefred og julefryd til alle mand,
der er jul og jul og jul - ja - i det ganske land.
Derfor er det bare med at komme hjem
og få fundet vores nissehuer frem.

7. december 2009. Jørgen Jørgensen

 

 

 

 

 

De hvide kjoler.

Den første hvide kjole bar jeg til min barnedåb,
da jeg blev døbt i sognets gamle kirke.
Og jeg blev døbt til livet og det allerstørste håb,
som altid i mit hele liv vil virke.
De hvide kjoler følger mig, hvor end jeg står og går,
det er symbolet på den lyse sommer.
Og gennem hele livsforløbet jeg en kjole får,
der passer til den højtidsstund der kommer.

Min næste hvide kjole fik jeg til min konf’mation,
da jeg bekræfted’ dåbens løfter skønne
og gik ad kirkegulvet i den flotte prosession,
mens orgeltonerne de lød så kønne.
De hvide kjoler følger mig, hvor end jeg står og går
det er symbolet på den lyse sommer.
Og gennem hele livsforløbet jeg en kjole får,
der passer til den højtidsstund der kommer.

Den næste hvide kjole fik jeg til min bryllupsfest,
da jeg blev viet der en sommer herligt.
Jeg sagde JA til ham, jeg stadig finder allerbedst,
som stadig gør mit liv så rig’ og kærlig’
De hvide kjoler følger mig, hvor end jeg står og går,
det er symbolet på den lyse sommer.
Og gennem hele livsforløbet jeg en kjole får,
der passer til den højtidsstund der kommer.

Den sidste hvide kjole får jeg nok blandt engles kor,
når vi til harpespillet alle synger.
Og atter lyder så fra mig de meget skønne ord,
om gør, at intet her i livet tynger.
De hvide kjoler følger mig, hvor end jeg står og går,
det er symbolet på den lyse sommer.
Og gennem hele livsforløbet jeg en kjole får,
der passer til den højtidsstund der kommer.

Digtet til en ny CD i 2007.

--------------------------------------------------------------------------

Forår.

Medens sneen endnu dækker,
ser vi hvide vintergækker,
som et pant på bliden vår;
bag ved hæk og hegn de står.

Gule små erantis pipper
op med skønne grønne snipper.
Alle står de der i solen,
kækt klædt ud i forårskjolen.

Også krokus blå og hvide
viser sig ved vintertide.
Men trods vinter - alle spår
om en grøn og snarlig vår.

Alle disse farvepuder
meget snart en vår bebuder.
De betyder, det er slut
med Kong Vinter - den starut.

Digtet til en konkurrence om et nyt forårsdigt i 2008.
Den blev ikke antaget.

--------------------------------------------------------------------------

Helsingørsangen.

Der går en gammel mand langs havnemolen,
mens solen sænker sig i havets skød.
De allersidste glimt af aftensolen
får malet byens tage luerød’.
OG
Helsingør med Kronborgs grønne tage,
hvor Hamlet gik med sin Ofelia.
Nu er der bare minderne tilbage,
men sagnet lever dog den dag i da’!

Han mindes sine glade ungdomsdage,
mens han gik tur med pigen i sin favn.
Nu er der bare minderne tilbage,
og så en elsket piges skønne navn.
OG
Helsingør med Kronborgs grønne tage'
hvor Hamlet gik med sin Ofelia.
Nu er der bare minderne tilbage,
men sagnet lever dog den dag i da’!

Han mindes stadigvæk den unge pige,
som blev hans smukke brud så sød og chik.
Men hun er gået bort til Himlens rige,
og derfor går mod himmelens hans blik.
OG
Helsingør med Kronborgs grønne tage,
hvor Hamlet gik med sin Ofelia.
Nu er der bare minderne tilbage,
men sagnet lever dog den dag i da’!

Digtet til en CD, der er udgivet.

--------------------------------------------------------------------------

Seminariejubilæum

20. september 2007

Mel.: Godmorgen, lille land

Det halve sekel gik,
og tiden er nu rundet hen,
fra vi eksamen fik
fra vores seminarium.
Det må vi simpelthen
fejre med hver en gammel ven.

Fra "Planteskolen" lun
vi plantet blev i hvert et bed.
Vi havde spæde dun,
som skulle trodse vinden.
Men stormen gjorde stærk,
det var et mægtigt underværk.

Vi putted’ lærdom ind
i hver en lille barnesjæl.
Vi klapped’ hver en kind,
med kærlighedens hænder.
Vi trøsted’, hvor vi ku’,
hvis barnets verden gik itu.

Vi håbed’ på succes
og på en fremtidsvej så let.
At chancernes entre
sku’ stod på rad og række
og gi’ et fingerpeg
hen imod livets lykkeleg.

Men vi ved hver især,
at ikke alle sammen fik
en del i livets værd,
en del af livets under.
Men vi har prøvet på,
at det kun godt for dem sku’ gå.

Nu sidder vi så her.
Og hvordan gik det så for os,
der kom fra fjern og nær?
Det kan vi diskutere
med latter og med sang,
på denne dag så god og lang.

Til slut en tak så stor
til verdensaltets skaber god.
Til hver en Far og Mor,
der gav til os hver pode.
Vi gjorde, hvad vi ku’,
og det er det, vi mindes nu.

Jørgen Jørgensen.

Digtet er senere blevet gengivet i "Folkeskolen".

--------------------------------------------------------------------------

Kærlighed i Tyrol

Jeg er en lystig ungersvend på vandring i Tyrol,
der leder efter pigen, der er bly som en viol.
Og mens jeg plukker alperoser til min hjertenskær,
så synger jeg og jodler - og det lyder sådan her:
Jo di li osv.
så synger jeg og jodler - og det lyder sådan her.

På samme sti der gik en pige, der var sød og nice,
hun gik og plukked’ en buket af skønne edelweiss.
Hun længtes også efter kærlighedens fryd så stor,
imens hun sang og jodlede de frydefulde ord:
Jo di li osv.
imens hun sang og jodlede de frydefulde ord.

Og pluds’lig mødte ungersvenden denne skønne mø,
og hjertet slog i hendes bryst, som om hun skulle dø.
Og begge sang og jodlede en kærlighedsduet,
og bandt, imens de begge sang, en kærlighedsbuket.
Jo di li osv.
og bandt, imens de begge sang, en kærlighedsbuket.

Da kærligheden var så stor, så blev de Mor og Far
først til en lille pige, derpå til en dreng så rar.
Og alle fire sang og jodlede så lyst og let
en edelweiss og alperose-kærlighedskvartet.
Jo di li osv.
en edelweiss og alperose-kærlighedskvartet.

Jo di li osv.

Jo di li osv.

Digtet til en CD
--------------------------------------------------------------------------

Tyrolersang.

Når jeg vågner mandag morgen, og jeg skal af sted på job,
ja, så kniber det jo med at komme op.
Men når jeg så kommer hjem - må tyrolerhatten frem,
for så jodler jeg så glad med fynd og klem.
Yodl - æ - og yodl i - yodl æ og yodl - å
ja, så jodler jeg så glad med fynd og klem.

Når jeg vågner tirsdag morgen - ja - og onsdag morgen med,
er det også svært at komme frisk af sted.
Men når jeg så kommer hjem - må tyrolerhatten frem,
for så jodler jeg så glad med fynd og klem.
Yodl - æ - og yodl i - yodl æ og yodl - å
ja, så jodler jeg så glad med fynd og klem.

Når jeg vågner torsdag morgen - ja - fredag morgen trist
er det også svært - ja - det er sandt og vist.
Men når jeg så kommer hjem - må tyrolerhatten frem,
for så jodler jeg så glad med fynd og klem.
Yodl - æ - og yodl i - yodl æ og yodl - å
ja, så jodler jeg så glad med fynd og klem.

Når jeg vågner lørdag morgen - ja - og søndag morgen frisk
ja, så boltrer jeg mig som en lille fisk.
For hver week-end i mit hjem - må tyrolerhatten frem,
for så jodler jeg så glad med fynd og klem.
Yodl - æ - og yodl i - yodl æ og yodl - å
ja, så jodler jeg så glad med fynd og klem.

Digtet til en CD med tyrolersange.