Hold jer langt væk fra dette firma. Det koster vattet ud af ørerne og er en helt klar forringelse af det, vi havde før.
Vi har ud af vores egne lommer betalt ca. 12.000 kroner for at få det hele til at virke - og alt i alt tog det 5 månder fra start til slut, før det hele var i orden.
Der er bare så langsommelig en service i dette firma.
Hop aldrig på den vogn!
Her kommer der er lille uddrag af et brev til vore gode venner på Bornholm:
Hej Flemming og Per.
Tak for dem meget lange mail fra jer. Nu får I én, der er mindst lige så lang.
Jeg har ventet lidt med at svare, for jeg ville lige have min nye e-mail adresse til at virke. Og det gør den nu, men det har kostet nærmest blod, sved og tårer. (I hvert tilfælde penge)
Men nu hedder jeg altså
Rimsmeden@fiberpost.dk
Vi er blevet koblet på fiberbredbåndet her i området.
Vi skulle bare lige skrive under på kontrakten, så gik det hele af sig selv.
Ja, godmorgen min bare røv.
Der var intet - overhovedet intet - der gik af sig selv.
Først så skulle vi selv grave et kabel ned ude fra gaden og ind til huset. Det kunne vi ikke, for jeg har en værkbruden ryg, der slet ikke kan klare gravearbejde, og Nikolaj har en dårlig hofte, som han går til fysiurgisk optræning med. Desuden er han lige blevet opereret for en knude (Godartet) omme på skulderen.
Ja, men det skulle vi altså.
Så fik vi da fat i en entreprenør, der klarede den opgave for os, men det kostede jo nogle kroner.
Vi skulle bare lige skrive under på kontrakten, så gik det hele af sig selv.
Så kom der en mand og satte en udvendig kasse op på huset. Det skulle han i følge kontrakten.
Så kom der en mand (Pæn for øvrigt) og satte en indvendig kasse op. Det skulle han også i følge kontrakten. Men det viste sig, at den skulle have 220 volt for at kunne fungere. Og derfor måtte vi have fat i en elektriker, der kunne lave en ny stikkontakt. Det skulle vi også selv betale.
Vi skulle bare lige skrive under på kontrakten, så gik det hele af sig selv.
Så kom den pæne "kassemand" igen, som så kunne etablere den indvendige kasse.
Så skulle vi BARE forbinde denne kasse med vores computere, vores TV og vores telefon, så virkede det hele.
Om han ikke gjorde det?
Nej, det gjorde han sandelig ikke.
Så måtte vi igen ha’ fat i vores pæne elektriker, der trak ledninger rundt i hele huset, og som derpå forbandt dem med vores computere, vores TV og vores telefoner.
Vi skulle bare lige skrive under på kontrakten, så gik det hele af sig selv.
Men der var ikke en skid af det, der virkede.
Så ringede vi til en hotline, der sagde, at vi BARE skulle tage den og den ledning ud af den og den dåse og sætte den ind i en anden dåse. Så sa’ vi tak for "hjælpen" og ringede til en EDB mand, der også skulle have en fyrstelig timeløn.
Så virkede Nikolajs computer, men min gjorde det ikke.
Vi skulle bare lige skrive under på kontrakten, så gik det hele af sig selv.
Så fik vi besøg af EBD-manden igen, som ikke kunne få min computer på nettet. Så viste det sig, at vores Switch - vi vidste ikke engang, at vi havde en dims, der hed sådan - ikke virkede på fiberbredbåndet, og så fik vi en ny. Så kunne jeg pludselig komme på nettet og modtage mails, men jeg kunne ikke sende mails. De blev stoppet af noget ét eller andet.
Vi skulle bare lige skrive under på kontrakten, så gik det hele af sig selv.
Så ringede jeg til hotline igen og fik fat i en dame, som jeg overhovedet ikke havde kemi sammen med, så hende sagde jeg pænt farvel til og bad om at komme til at snakke med en person, der ikke behandlede mig som er tåbeligt lille barn, der overhovedet intet fattede af det hele.
Det kom jeg så til, så nu virker også - endelig - MIN computer.
Så var der TV, DVD og Video tilbage. Det virkede nemlig heller ikke.
Så fik vi fat i en radioteknikker, der fortalte os, at det var sat komplet forkert sammen, og at manden yderligere havde ødelagt et kabel.
Vi skulle bare lige skrive under på kontrakten, så gik det hele af sig selv.
Nu virker også vores TV af og til, men i 10 dage kunne vi ikke se TV eller spille videobånd eller CD’er eller DVD’er.
Vi skulle bare lige skrive under på kontrakten, så gik det hele af sig selv.
Nu mangler vi kun, at få vores telefoner til at virke, men vi har da heldigvis begge to en mobiltelefon, der virker.
Men det kommer da sikkert også nok til at virke, når vi får fat i en telefonmand, som nok også skal have en ret hæderlig timeløn.
Vi skulle bare lige skrive under på kontrakten, så gik det hele af sig selv.
Vores telefoner kom heller ikke til at virke. De var 100% døde, og så skulle vi, som jeg allerede havde forudset, have en telefonmand. Der kom hele to, og de rumsterede rundt i hele huset med ledninger og andre sjove ting. Det hele var "igen - igen" blevet sat forkert sammen af Enerigmidts egne folk. Men nu virker da også vore telefoner. Men fra start til slut gik der det godt og vel 5 måneder.
Så hold jer langt væk fra dette fiberbredbånd.
Vi blev også lovet en lynhurtig internetadgang.
Det fik vi overhovedet ikke. Den er MEGET langsommere, end den vi havde i forvejen, og det tager indtil flere minutter at komme på nettet.
Det var lidt (Meget) om det.
Mange venlige og varme hilsener
fra
Jørgen (der skriver) og Nikolaj (der er til Messian-koncert).
Tilføjelse: I hele uge 24 kunne vi ikke se TV, fordi det hele bare gik i kuk. Vi måtte have professionel hjælp for at få det til at virke igen, og det koster jo altsammen. Der godt nok en hotline, vi kan ringe til, men det er en flok klaphatte, der sidder der.
Nu bliver vi nødt til at købe et ekstra TV apparat og koble det til vores gamle antenne. Det ved vi da virker, og så kan vi også igen optage på video, hvad vi ikke kan med dette EnergiMidt lort.
Nyt indlæg:
Til EnergiMidt.
Vedlagte brochure - som jeg ikke kan vise her - er på én eller anden måde kommet ind af vores brevsprække.
Jeg kunne ikke drømme om at anbefale jer selv til min værste fjende. Tværtimod råder jeg alle mennesker til ikke at melde sig under fanerne.
Hvorfor?
Bagpå brochuren står der:
Fiberbredbånd er nemt. Du kan samle dit køb af internet, TV og telefoni hos én leverandør på én regning.
Det er absolut ikke nemt.
Det kræver nærmest en ingeniøruddannelse at betjene det. Og så er det dyrt at få installeret. Ví har ud af egen lomme betalt ca. 12.000 kroner til forskellige "Mænd", der skulle komme for at få det til at virke.
Der har været entreprenører, elektrikere, EDB mænd, radioteknikere og G4S installatører. Og det har alt sammen kostet. Vi er ganske enkelt blevet røvrendt af sælgeren, der sagde: "I skal bare lige skrive under her, så har I bredbånd."
Det tog næsten et halvt år, (5 måneder og 3 dage for at være helt præcis), før det hele virkede middelmådigt.
Så sent som mandag den 19. oktober - måtte vi igen have fat i vores radiotekniker, for at få ham til at tænde for TV’et.
Der kom et skilt hele dagen i går - søndag - og hele dagen i dag, hvorpå der på engelsk stod, at forbindelsen til - og så en hel masse tal - var refused (afvist) , og at vi skulle confirm. (bekræfte)
Og det anede vil ikke, hvad var.
Internettet virker de fleste gange, og telefonen virker de fleste gange. Men vi er glade for vores mobiltelefoner, når EnergiMidt ikke virker,
Så det er absolut ikke nemt.
Jeg personlig kan ikke finde ud af at åbne for TV’et. Det gør min mand altid. Når jeg er alene hjemme, ender det altid med, at jeg er ved at leje en film. Han har lavet en brugsanvisning til mig, men den virker næsten aldrig.
Så må jeg bare sidde der og være arrig.
Så står der videre på bagsiden:
Fiberbredbånd er en fremtidssikret løsning. Der er rigelig med båndbredde til alle de nye tilbud som f.eks. HDTV
(Hvad det så end er.)
Så slipper du for at skulle skifte forbindelser og installationer, hver gang der
kommer nye tilbud på markedet.
Hvis de fremtidige løsninger er lige så besværlige, som de løsninger, der allerede findes, så skal vi ikke nyde noget her i huset. Så ser jeg igen, at vi skal have diverse "Mænd" til at rende ud og ind af huset for at hjælpe os på vej. Og de arbejder jo ikke gratis.
Til sidst står der - og det er den "sjoveste":
Fiberbredbånd er en brugervenlig løsning, hvor du kan benytte dit nuværende IT, TV eller telefonudstyr.
Det er lodret løgn - alle de tre påstande.
Det er absolut ikke brugervenligt. Det er tværtimod så besværligt at bruge, at vi nogle gange opgiver at se TV. Man kan jo heller ikke optage på video mere.
Vores daværende IT system skulle da også laves helt om med nye e-mailadresser osv.
Og telefonen er blevet komplet umulig.
Før kunne man bruge en telefonsvarer. Det kan man ikke mere. Så købte vi en dyr telefon med indbygget telefonsvarer, men den virker jo heller ikke på systemet. Vi kan heller ikke stille om til vores mobiler, når vi er i sommerhus. Vi kan heller ikke lægge røret på, når en anden abonnent ringer op, hvis vi skal skifte telefon, for så forsvinder forbindelsen. Vi kunne heller ikke bruge vores G4S alarmsystem mere. Der har vi måttet oprette en ny linie uden om EnergiMidt.
Så det er absolut ikke brugervenligt. Det er tværtimod bare blevet nærmest umuligt at bruge.
Så her har I jeres brochure igen.
Med henvisning til ovenstående forstår I nok, at vi ikke kan anbefale systemet. Det har kun voldt os ærgrelser, irritation og en masse penge.
Men eftersom vi har ofret så meget på det hele, beholder vi systemet til trods for de mange fejl og mangler, for vi har ikke råd til at skifte tilbage igen.
MED VENLIG HILSEN
Jørgen Jørgensen
Toftager 6
Tjørring
7400 Herning.
PS. Så sent som i dag - onsdag den 4. november - var der igen ingen forbindelse til EnergiMidt. En meget lang mail kunne ikke sendes, og så var den bare væk. Så nu sidder jeg igen her og er aldeles rasende.
Det er ganske enkelt noget lort - for nu at sige det lidt groft.